SAN FRANCISCO--(BUSINESS WIRE)--I dag annoncerede Andersen Global en samarbejdsaftale med Mondon Conseil International, en velrenommeret vestafrikansk virksomhed baseret i Elfenbenskysten, der yder skatte-, juridisk, regnskabs- og finansiel rådgivning.
»Pacôme og hans team hos Mondon Conseil er afgørende for væksten af vores globale organisation i Vestafrika. Deres nuværende virksomhed er allerede større end andre virksomheder i regionen, og Pacôme og hans kolleger kan tilvejebringe lederskab til støtte for den fransktalende sektor i Afrika«
Aftalen styrker yderligere Andersen Globals tilstedeværelse i Afrika. Den globale organisation er nu præsenteret ni steder, siden den trådte ind på det afrikanske skatte- og juridiske marked for mindre end to år siden.
“Jeg startede min karriere hos Arthur Andersen for mere end 30 år siden, så mine værdier bestående af gennemskuelighed og problemfri, førsteklasses service passer allerede godt til Andersen Globals kerneværdier. Det er kun passende, at den voksende markedsleder inden for skattemæssige og juridiske tjenesteydelser i regionen samarbejder med Andersen Global, et navn, som jeg respekterer,” sagde Pacôme Mondon, grundlægger og ledende partner hos Mondon Conseil International.
Mondon Conseil International blev grundlagt i 2001 med det formål at blive den førende skattevirksomhed i regionen og rådgiver lokale og internationale kunder om skattemæssige og erhvervsretlige problemstillinger, herunder handel, arbejdskraft og valutaforskrifter, og arbejder med økonomidirektører, økonomichefer og andre finansielle ledere om overgangen til de nye regnskabskrav, der er indført af tilsynsmyndigheder og skattemyndigheder.
“Pacôme og hans team hos Mondon Conseil er afgørende for væksten af vores globale organisation i Vestafrika. Deres nuværende virksomhed er allerede større end andre virksomheder i regionen, og Pacôme og hans kolleger kan tilvejebringe lederskab til støtte for den fransktalende sektor i Afrika,” sagde Mark Vorsatz, Bestyrelsesformand for Andersen Global og Administrerede Direktør i Andersen Tax LLC. “Ud over at udvide de juridiske færdigheder i regionen med Mondon Conseil, har vi den ekstra glæde at byde en tidligere Arthur Andersen-medarbejder tilbage til familien, og jeg forventer, at Pacôme vil blive en vigtig aktør i udvidelsen i Vestafrika.”
Andersen Global er en international sammenslutning af juridisk separate, uafhængige medlemsfirmaer, der består af skatte- og juraeksperter verden over. Efter at være blevet etableret i 2013 af det amerikanske medlemsfirma Andersen Tax LLC har Andersen Global nu mere end 4.000 eksperter verden over og er repræsenteret på mere end 122 steder via sine medlemsfirmaer og samarbejdspartnere.
Originalsprogsudgaven af denne bekendtgørelse er den officielle, autoriserede version. Oversættelserne er kun tænkt som en hjælp og bør sammenholdes med kildesprogsteksten, der som den eneste er juridisk bindende.